Google slår hårdt ned på websites som anvender private blog-netværk

Facebooktwitterlinkedinmail
Når Google siger, at de vil dæmme op for brugen af såkaldt Black Hat SEO, er det ikke for sjov. I september måned har hjemmesider, som har gjort brug af private blog-netværk følt Googles vrede. Flere webmasters med forkærlighed for PBN er vågnet op til dødsbreve fra Google.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Google for tiden er ude efter de sider, som de ikke mener opfører sig ordentligt, hvad angår markedsføring på nettet. Nogle mener, at den gamle eller traditionelle SEO er død, og at virksomheder og hjemmesider i stedet skal satse på nye metoder.

Det kan der måske være noget om. I hvert fald den del som handler om, at gammel SEO er død – eller i hvert fald døende. Noget tyder nemlig på, at Google er i gang med en drabelig udrensning blandt sites, som de ikke mener bedriver ordentlig søgemaskineoptimering.

Hårde straffe for at bruge blog-netværk

I løbet af de seneste dage har der været flere eksempler på, at Google har straffet hjemmesider, som har gjort brug af private blog-netværk. Såkaldte PBN’er. Det er typisk private blogs, som udelukkende bliver brugt til at generere links til hjemmesider og på den måde puster deres ranking på Google kunstigt op. Flere hjemmesider, som har benyttet sig af denne type blog, har været hårdt ramt på det seneste – fordi Google er gået efter PBN-siderne. Siderne får en notifikation fra Google om, at hjemmesiden indeholder en betydelig del dårlig eller overfladisk indhold. Derfor har siden fået hammeren og er blevet sendt ned på side 60 i stedet for den dejlige side 1-placering, som man længe har nydt. Det går naturligvis ud over både synlighed og dermed også clicks og indtjening.

Mener ikke det er slut

På trods af at Google går mere og mere aggressivt efter PBN’er for at komme den SEO til livs, som de ikke bryder sig om, er der ikke enighed om, at dette er enden på den slags blogs. Eller i det hele taget den måde at lave SEO på. På såkaldte Black Hat-forums går snakken, at Google med deres verdensomspændende indsats kun har ramt omkring 40 procent af siderne. Det efterlader 60% tilbage, som stadig kan generere trafik og links, selvom Google ikke bryder sig om det.

Spørgsmålet er så, om indsatsen fra Google fortsætter løbende for at udradere de resterende 60%. De sidste par år har man fra Googles side flere gange udrullet nye algoritmer, som har haft til formål at gøre livet mere surt for dem, der benytter sig af PBN’er og noget tyder på at kampen fortsætter. Så er spørgsmålet, hvad man har tænkt sig at gøre, hvis man holder af de traditionelle Black Hat SEO-metoder. Vil man omstille sig – eller stå imod og kæmpe til det sidste?

Linkbuilding hos Seofix

Kontakt Seofix og få ekspert hjælp til din linkbuilding. Linkbuilding er med eller uden PBN stadig afgørende for din hjemmesides succes

. Googles nedrangering af PBN har dog medført, at linkbuilding i dag foregår i et mere behersket tempo og i langt højere grad kræver en aktiv indsats fra hjemmesidens ejere.

Linkbuilding er ud over de tips og tricks, vi gerne vil give videre til dig, også et spørgsmål om det rette link mindset.

Ring til os og får en snak og høre mere om det link mindset, der rykker.