Google+ Logo

Google+ tvinges ikke længere ned over nye Gmail-brugere

[vc_row][vc_column][vc_column_text][feather_share]

Hvis du opretter en Gmail-konto, får du ikke længere trukket det sociale netværk, Google+ ned over hovedet, medmindre du selv går med til det.

Det er nye tider hos Google. Den seneste tid har søgemaskine-mastodonten indført mange ændringer i sine services rettet mod brugerne. Det seneste skud på stammen handler om det sociale netværk, vi kender som Google Plus.

Tidligere var det nemlig sådan, at ønskede man at oprette en mail-konto gennem Google, (altså en Gmail) så kunne man ikke slippe for også at oprette en profil i Google Plus. Det har man nu ændret på, så brugere simpelthen kan sige ”nej tak” til tilbuddet om medlemskab, når de opretter en Gmail-konto.

Konto med begrænset adgang

Når Google vælger at give brugerne mulighed for at oprette en konto, uden at de skal binde sig til alt mulig andet, er det ikke fordi, Google ikke vil holde fast i deres brugere. Der er bare tale om en lidt mere uforpligtende tilgang til Mail-systemet. Vælger du at takke nej til Google+, betyder det nemlig også, at dine muligheder for at agere synligt på Googles platforme bliver færre. Blandt andet vil du ikke have muligheden for at kommentere på en YouTube-video, lige som du heller ikke vil have mulighed for at skrive en anmeldelse af en app i app-butikken, Google Play.

Vær varsom, hvis du vil slette

Udover at du ikke længere får tvunget Google+ ned over hovedet, når du opretter en Gmail-konto, får du nu også muligheden for helt at slette din profil hos Google+, hvis du da har sådan en. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis du vælger at slette din profil, så er der flere ting, du kan risikere at miste i samme omgang. Hvis du for eksempel har en Youtube-konto, så vil den også blive slettet i samme øjeblik, du vælger at skille dig af med Google+.

Man har ikke givet op

Selvom det godt kunne se ud som om, at ambitionerne er blevet mindre i takt med, at man lader flere brugere slippe for at være en del af det sociale medie, så forholder det sig ikke nødvendigvis sådan. Tværtimod er det kun to uger siden,
Google oprustede og købte firmaet Polar. Det er et program, hvor man kan lave enkle, grafiske rundspørger og brugerundersøgelser, og det forlyder, at i hvert fald en del af Polar vil blive integreret i Google+ i den nærmeste fremtid.

Man kan dog heller ikke afvise, at opkøbet af Polar også handler om, at Google er på talentjagt. En af Polars skabere, Luke Wroblewski, er meget anerkendt for sine evner i design. Han har tidligere arbejdet som blandt andet Chief Design Architect hos Yahoo og vil formentlig være en værdifuld tilføjelse til Googles efterhånden noget omsiggribende hær af eksperter og specialister.

Opret Google Plus profil

På trods af Googles seneste udmeldinger og opblødning af kravet om oprettelse af profilen, så opfordrer Seofix altid dig til at oprette en Google+ profil og interagere så meget som muligt med Google-systemet.

Det vil utvivlsomt være godt for din hjemmesides SEO, og det giver som regel hurtig og kontant effekt i rankingen på alt, hvad du gerne vil findes på.

 

Så lad Seofix hjælpe dig med at konfigurere din Google Plus profil og din Google Business page hos. Giv os et ring på 77 33 42 77 eller send os en mail.

Eller læs mere her om vores kerneydelser: SEO, AdWords, Sociale Medier og Hjemmeside Design.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]